En lys og indbydende ferielejlighed beliggende i det hyggelige, 4-længede gårdmiljø Dams på Bakken.
Lejligheden ligger på et fællesareal med bl.a. udendørs swimmingpool 20x10 x 0,7-1,8 m, som er omgivet af en solterrasse, fodboldbane, bålplads samt legeplads med bl.a. gynge. I perioden fra den 15.6 til 15.9 fra kl. 8:00 til kl. 20:00 opvarmes swimmingpoolen vha. varmepumpe.
Lejligheden fremstår virkelig velholdt og senest er der installeret ny køkkenafdeling med gode faciliteter. På begge sider af lejligheden er der terrasser, så man kan nyde udsigten til enten gårdmiljøet eller til det nærliggende oplevelsescenter NaturBornholm.
Der er kort afstand til supermarked, bager og restauranter, og Torvet i Aakirkeby er et hyggeligt samlingspunkt med masser af liv i højsæsonen, hvor der blandt andet afholdes ugentlige kræmmermarkeder.
NaturBornholm er et spændende og lærerigt oplevelsescenter, hvor man kan se, hvordan Bornholm for millioner af år siden opstod i selskab med både dinosaurer og krokodiller, som i tidernes morgen levede på klippeøen. En tur til Bisonskoven i Almindingen kan også anbefales, hvor du kan tage turen op i Kongemindet og eventuelt afslutte dagen i Ekkodalen for at nyde nogle af Danmarks største tarteletter.
Priser og ledige perioder »