Her er sommerhuset til jeres næste ferie i Danmark I dette pool-sommerhus er der plads til 24 personer og et utal af aktivitetsmuligheder for både store og små. Det hyggelige sommerhus ligger i flotte omgivelser ikke langt fra havet og stranden i Aalbæk. Aalbæk er en dejlig havneby mellem Skagen og Frederikshavn en lille perle i det nordjyske. Oplev blandt andet Råbjerg Mile, Den Tilsandede Kirke eller flotte og frodige naturområder.
Sommerhuset er opført i moderne stil og her ikke gået på kompromis med kvaliteten flotte og lyse rum med højt til loftet giver god akustik og luft, selvom man er mange mennesker samlet.
I multirummet er der rig mulighed for aktiv udfoldelse. Med både bordtennisbord, bordfodbold, dartspil og billard er der noget for enhver smag. Her finder I også jeres egen bar med køleskab og et sofahjørne med fjernsyn og Play Station 4.
Et andet populært rum er det store badeområde. Swimmingpoolen 20 m2 indbyder til en forfriskende dukkert, mens spabadet og saunaen kan friste jer til at geare ned og nyde den fulde følelse af afslapning. Swimmingpoolen har vandrutsjebane, modstrømsanlæg og romersk trappe.
Det store køkken ligger centralt i sommerhuset og har dobbelt op på udstyr: to opvaskemaskiner, ovne, komfurer, håndvaske og køleskabe. Kogeøen mod det lange spisebord giver god mulighed for snak og hygge, mens der kokkereres til den helt store guldmedalje. Sofaloungen finder I foran fjernsynet og tæt på husets brændeovn.
I kan samle energi og sove godt i et af de 9 soveværelser eller på gode madrasser på hemsen bedst til børn og unge. Ét af værelserne er ekstra stort, så det er nemmere for småbørnsfamilien at have weekendsengen på værelset. Sommerhuset har fire badeværelser.
Hvis ungerne trænger til frisk luft, kan de udendørs hoppe på trampolinen, gynge eller lege i sandkassen. På den store og delvist overdækkede terrasse er der grill og havemøbler, så den danske sol kan nyde i dejlige omgivelser.
Skulle det blive nødvendigt for jer, har huset desuden installeret type 2 lader til el-bil.
Priser og ledige perioder »