Drømmer du om at tilbringe din ferie i et lyst, hyggeligt og indbydende sommerhus - kun 100 meter fra det smukke, brusende Vesterhav? Så vil dette sommerhus kunne opfylde dine drømme.
Det lyse og hyggelige køkken-alrum, indrettet i dansk stil, indbyder til hygge, afslapning og samvær. I den store komfortable sofa kan du slænge dig med en god bog samtidig med at du kan høre brændeovnen knitre i baggrunden. Gennem det store vinduesparti har du direkte adgang til den store og delvist overdækkede træterrasse og den smukke klitgrund. Her kan du med udsigt til klitterne slappe af, spille spil eller lege med hunden.
Sommerhuset ligger tæt på den hyggelige fiskerby Hvide Sande, hvor du kan købe friske fisk, nyde en dejlig frokost eller gå på shopping i de små butikker. Er du mere til en aktiv ferie, er der gode muligheder for at vandre eller cykle på natur-cykelstier, der snor sig gennem klitterne og sommerhusområderne. Området er desuden meget kendt for sine gode surf-muligheder både ved Vesterhavet, men også ved Ringkøbing Fjord.
Priser og ledige perioder »