Et stort, hyggeligt hus i Bagenkop med god plads inde og ude.
Huset er bygget i flere plan med bl.a. stue, spisestue, køkken og flere soveværelser samt badeværelse i stueplan.
På 1.salen findes der soveværelser, hvorfra der fra det ene er udgang til tagterrasse med udsigt udover byen. Her er der også et stort badeværelse med spa. Fra stueetagen er der desuden opgang til den store hems, hvor man finder de to sovepladser på madrasser.
I kælderen er der udover bryggers og toilet et stort aktivitetsrum med flere aktiviteter. Bemærk, at loftshøjden i kælderen er begrænset, hvis man er meget høj.
Udenfor er der en stor have med en dejlig terrasse og foran huset findes der et stort areal med plads til flere biler og en dobbelt carport.
For lystfiskere er der fine faciliteter med bl.a. udendørs fiskerenseplads og ekstra frysekapacitet i redskabsrummet.
Bemærk, at man selv skal medbringe ladekabel til evt. opladning af elbil via CEE-stik.
Priser og ledige perioder »