I fredelige omgivelser ligger dette hus omgivet af lægivende bevoksning i landlige omgivelser. Dueoddes sandstrande er ikke langt væk med bil og i handelsbyen Nexø, kan alt hvad man behøver hentes til den gode og fredelige tid i familiens skød.
Det er en lille ejendom, som oprindeligt var et lille sted med en landbofamilie, der ernærede sig så godt som de nu kunne i den tid. Huset fremstår i dag med et nyere badeværelse og pænt velfungerende køkkenafdeling. Man fornemmer jo et vist personligt præg i stuen, hvor brændeovnen om aftenen kan opvarme alle, så det vil emme af hygge.
Det ene soveværelse er med gennemgang til det næste, der dog har to udgange, så man kan låse mellemdøren af, hvis man vil det.
Den store grund er en naturgrund med vilde blomster, insekter og alt i pagt med biodiversiteten, men også det kan blive for meget, så der er naturligvis en plæne og terrasse, så man kan nyde solen i fred og ro.
Der er to huse på vejen, der er lukket for almindelig færdsel, ligger ganske for sig selv, så man får fornemmelsen af være ganske i sin egen verden, når man holder ferie her.
Priser og ledige perioder »