Særdeles velholdt feriehus i to plan beliggende i populært sommerhusområde nær den børnevenlige sandstrand på Balka.
Stor delvist overdækket træterrasse omgiver huset og giver mulighed for at nyde sommerens varme og samtidig samle familien omkring frokostbordet eller grillen om aftenen. Den store lyse stue er kombineret med køkkenafdelingen, der er veludstyret med det, som man har brug for, når feriemaden skal laves. Badeværelse med lyse fliser ligger ved siden af gæstetoilettet, hvor der er adgang til den afskærmede udebruser.
På 1. sal er der tre gode soveværelser - det ene med adgang til en hyggelig og delvis overdækket balkon - ønsker man fred og ro til en god bog, så er det et ideelt lille sted.
I nærheden finder man det tidligere fiskerleje Snogebæk, der i dag er et levende sted med mange tilbud: Cafeer, supermarked, røgeri, restauranter og meget mere. Men det mest spændende er nok at tage en tur ud på den lange træbro, der forbinder ø-havnen ude i havet - mange benytter lejligheden til at tage et hovedspring ud i bølgerne fra kajkanten. Om sommeren summer området af liv og aktivitet.
Priser og ledige perioder »