Dette sommerhus byder på ideelle rammer for en afslappende ferie direkte ved vandet i det skønne sommerhusområde i Binderup, hvor der blot er 15 meter til stranden. Når kufferten pakkes til næste ferie, er det derfor badetøj og solcreme, der bør ligge øverst, især hvis en frisk dukkert i bølgen blå er en naturlig del af ferien. Badevandet i Binderup er kendt for sin børnevenlighed og det fine hvide sand, og områdets strandstrækninger indbyder til næsten endeløse gåture langs kysten. Ved stranden finder I flere badebroer, og husejeren stiller både havkajak og paddleboard til rådighed sammen med et par redningsveste, dog med den vigtige bemærkning, at al brug sker på eget ansvar.
Sommerhuset er indrettet med tre soverum med plads til op til fem personer samt et dejligt køkken-alrum, hvorfra den smukke udsigt over vandet kan nydes både fra sofaområdet og ved spisebordet. Huset fremstår nyrenoveret til sæsonen 2026, hvor der blandt andet er installeret et helt nyt køkken. Udendørs får I flere skønne terrasseområder, så solen kan følges fra morgen til aften.
Fra sommerhuset er der let adgang til en lang række oplevelser i området. Legoland og WAW Park i Billund er oplagte udflugtsmål, og Kolding byder både på gode shopping-muligheder og et rigt kulturliv. I kan også tage på en hyggelig tur til den af UNESCO anerkendte by Christiansfeld, som blandt andet er kendt for sine berømte honningkager.
Der er desuden gratis adgang for op til 6 personer ad gangen i Slotsøbadet. Her findes der børneaktiviteter og der er fri adgang til udendørs sauna, sæsonbassin og koldtvandsbassin.
Priser og ledige perioder »