Hold ferie i dette smukke og eksklusive arkitekttegnede sommerhus, skabt af Michael Morell. Huset er nænsomt integreret i naturen og placeret mellem de majestætiske fyrretræer, som har været udgangspunktet for hele arkitekturen. Sommerhuset er formet som en firkant og sænket 40 cm ned i skovbunden for at skabe ekstra loftshøjde og en imponerende rumfornemmelse i hovedhuset.
De store vinduespartier bringer naturen helt tæt på, og terrasser på alle sider af huset gør det muligt at følge solen fra morgen til aften. Udelivet er tænkt ind i hver eneste detalje med et veludstyret udekøkken med el kogeplader, elektrisk pizzaovn og el grill, så madlavningen kan nydes under åben himmel.
Mellem fyrretræerne finder I to hængekøjer og et shelter, der indbyder til afslapning og naturoplevelser. Saml familie og venner omkring bålfadet på lune aftener, eller forkæl jer selv med wellness i udespaen efterfulgt af et forfriskende skyl under udebruseren.
Et helt unikt sommerhus, hvor eksklusiv arkitektur, luksuriøse faciliteter og naturen smelter sammen til en ferieoplevelse ud over det sædvanlige.
Priser og ledige perioder »