Dette skønne og moderne sommerhus, opført i 2019, er idyllisk beliggende ved Bjerge Nordstrand i rolige, landlige og naturskønne omgivelser. Her kan du nyde freden, den friske luft og den smukke natur lige uden for døren. Kun 750 meter fra huset finder du en fantastisk flot og børnevenlig sandstrand med badebro, hvor hele familien kan tilbringe de gode sommerdage med badning, leg og afslapning.
Husets hjerte er det lyse og indbydende køkkenalrum, som er kombineret med stuen. Her skaber de åbne rammer en hyggelig atmosfære, hvor familie og venner kan samles om madlavning, måltider og afslapning.
Fra opholdsrummet er der direkte udgang til den dejlige, store terrasse samt det overdækkede terrasseområde, som forlænger udesæsonen og giver mulighed for at nyde ferien udendørs uanset om solen skinner, eller der ønskes lidt skygge. Her er der rig mulighed for hyggelige grillaftener, afslapning og samvær i naturskønne omgivelser.
Huset er indrettet med 2 soveværelser, begge med dobbeltseng. I det 12 m2 store anneks findes der yderligere 1 dobbeltseng. Badeværelset er med bruseniche og gulvvarme og der findes desuden kombineret vaskemaskine og tørretumbler.
Efter en dejlig dag ved stranden kan du nemt skylle sand og saltvand af under sommerhusets udebruser. På varme dage er det også en skøn oplevelse at tage et forfriskende bad under åben himmel.
Huset opvarmes med en energivenlig luft-til-luft varmepumpe, som sikrer et behageligt indeklima året rundt og bidrager til lave varmeudgifter. Til de hyggelige stunder findes der desuden brændeovn.
Området i Bjerge byder på gode og børnevenlige sandstrande og masser af god natur, som indbyder til gå- og cykelture, vandsport som kajak, paddleboard og windsurfing. I området omkring Reersø, Asnæs og Røsnæs er der særdeles gode fiskemuligheder. Besøg også halvøen Reersø, som byder på gode vandreruter og høje klinter med gode udsigtspunkter over havet til Fyn, Romsø, Asnæs, Musholm og Storebæltsbroen m.m.
Huset er et godt udgangspunkt, hvis du vil besøge Mullerup Havn samt Røsnæs med sit naturskønne, kuperede terræn og flere vingårde. Besøg også den udfordrende Go-High bane på Kragerup Gods, Vikingeborgen Trelleborg, forlystelsesparkerne Sommerland Sjælland og BonBon-Land eller tag en tur til København og oplev hovedstadens mange seværdigheder.
Priser og ledige perioder »