Er man til hyggelig sommerhusstemning, så er dette skønne sommerhus i Blåvand lige sagen På Tane Hedevej 60 finder man nemlig dette fine sommerhus, der både er hyggeligt indrettet og meget velholdt.
Sommerhuset er indrettet med 2 soveværelser med dobbeltseng, 2 komplette badeværelser, et åbent køkken og en hyggelig opholdsstue, hvorfra der er adgang til en terrasse. Terrassen er det oplagte sted at opholde sig på en solrig sommerdag eller på en varm sommeraften med et køligt glas rosé i hånden. Til sommerhuset hører der desuden et skønt anneks med en dobbeltseng, og der er dermed plads til i alt 6 personer.
Et sommerhus tæt på kultur og natur.
Sommerhuset har en perfekt beliggenhed tæt på både natur og kultur. Foruden at ligge i naturskønne omgivelser er sommerhuset nemlig også placeret tæt på bunkermuseet Tirpitz. Her er der mulighed for at få nogle anderledes, historiske og kulturelle oplevelser med hjem i bagagen. Efter en spændende dag på museum kan man koble af med en dejlig gåtur i den smukke vestjyske natur. Naturen omkring sommerhuset er nemlig utrolig smuk og indbyder til mange gåture med familien eller vennerne. Stranden ligger kun 1800 meter fra sommerhuset, og derfor kan man med fordel tage en hyggelig gåtur til vandet. Her kan man tage en afkølende dukkert eller blot nyde den smukke udsigt udover det brusende Vesterhav.
Naturskønne og rolige omgivelser.
Sommerhuset er placeret på en skøn naturgrund i rolige omgivelser. Grunden er omgivet af træer og beplantning, der bidrager til den hyggelige sommerhusstemning. Med et grundareal på hele 2518 kvm er der desuden masser af plads til både leg og afslapning i sommerhusets have. Ønsker man en ferie i fredelige omgivelser og med naturen i baghaven, er dette sommerhus det oplagte valg.
Priser og ledige perioder »