Dette dejlige og meget velholdte sommerhus er beliggende i et naturskønt ferieområde i feriebyen Bønnerup - på nordkysten af Djursland. Sommerhuset ligger ca. 1200 meter fra havet og den rolige og børnevenlige strand, hvor hele familien kan tilbringe adskillige timer.
Sommerhuset ligger på en stor, dejlig grund med masser af plads til leg og hygge for børnene. Grunden er ganske fantastisk, da huset og haven ligger helt ugeneret og ud til marker og smuk natur. Terrasserne, som delvist er overdækkede og findes på flere sider af huset, giver mulighed for at følge solen hele dagen, og man kan altid finde et hyggeligt hjørne i læ, hvor stilheden kan nydes fuldt ud.
Indenfor fremstår sommerhuset lyst og moderne og med en indbydende indretning som giver en helt særlig atmosfære af skøn sommerhusstemning. Husets hjerte er det dejlige køkken-alrum, der er kombineret med opholdsstuen. De store vinduespartier sikrer et fantastisk lysindfald, og fra stuen er der direkte adgang til terrassen.
Specielt i sommerhalvåret er Bønnerup Strand en livlig ferieby, og der en rigtig god atmosfære. Her findes bl.a. flere ishuse og restauranter. Det er oplagt at tage en lang gåtur langs strandkanten og nyde omgivelserne og det rolige hav.
Priser og ledige perioder »