Dette fortryllende sommerhus er beliggende ved Dalby Strand med kun 325 meter til strandkanten. Huset ligger fredeligt i naturskønne og landlige omgivelser på en skøn og ugenert grund for enden af en blink vej.
Huset er lyst og luftigt med masser af lysindfald og med en dejlig sommerlig indretning. Stuen og spisepladsen er i åben forbindelse og med køkkenet grænsende op til. Herfra er udgang til terrassen og haven, hvor der er flere hyggekroge og god mulighed for at nyde solen og finde skygge. Der er desuden en udendørs sauna.
I selve huset er der 2 soveværelser med hver 2 sovepladser i dobbeltsenge. I det store soveværelse er sengen med elevation. I stuen er en dobbelt sovesofa med 2 sovepladser. I det 30 kvadratmeter store anneks er der 2 sovepladser i dobbeltseng og her er også toilet. Huset er derfor meget velegnet til 2 familier. I selve huset er badeværelset med bruseniche og gulvvarme. Huset opvarmes med el-radiatorer og brændeovn. I annekset er der el-radiator.
I den store og lukkede have er der rig mulighed for leg og boldspil.
Oplev den nærliggende halvø Reersø med den gamle bymidte og med en flot højt beliggende kirke og med flere gamle bindingsværkshuse. Der er desuden en lille lystbådehavn med masser af atmosfære. Langs klinterne på Reersø er også gode udsigtspunkter over havet til Fyn, Romsø, Asnæs, Musholm og Storebæltsbroen mv. Kyststrækningen ved Dalby Strand indbyder vandsport som kajak, paddleboard og windsurfing. I området omkring Dalby Strand og Reersø samt på Asnæs og Røsnæs er der desuden rigtig gode fiskemuligheder. Huset er også et godt udgangspunkt for også at besøge Mullerup Havn samt Røsnæs med et naturskønt kuperet terræn og flere vingårde. Besøg også den udfordrende Go-High bane på Kragerup Gods, Vikingeborgen Trelleborg, forlystelsesparkerne Sommerland Sjælland eller BonBon-Land eller tag en tur til København og oplev hovedstadens mange seværdigheder.
Priser og ledige perioder »