I første række, direkte ned til Dråby Strand, ligger denne perle af et sommerhus. Huset, som fra de fleste rum har udsigt over vandet, egner sig til 6 personer med 3 gode værelser og 2 badeværelser. Husets køkken-alrum i åben forbindelse med stuen er lyst og moderne, og møbler i både stue og spisestue er aldeles komfortable.
Læn dig tilbage i husets store sofa foran brændeovnen og det store fladskærms tv eller begiv dig ud på husets store terrasse, som former sig om det meste af huset, så der altid kan findes læ, skygge eller sol alt efter, hvad man trænger til.
Området er kendt for dets gode kystfiskeri, og indenfor en halv times kørsel kan man opleve de fleste af de attraktioner, Djursland byder på.
Priser og ledige perioder »