Direkte udsigt til de brede og flotte sandstrande på Dueodde - det finder man ikke mange steder, men netop dette hus ligger på en meget stor naturgrund med adgang og udsigt til en af de bedste sandstrande på Bornholm. Der er virkelig god plads at boltre sig på, da stranden på grund af beliggenheden ikke besøges af så mange. Naturen og havet kan også følges fra stuen og køkkenafdelingen samt fra den ugenerede terrasse, der skærmer for vind og indbyder til at nyde solen i fulde drag.
Huset renoveres løbende og fremstår velholdt, og møbleringen er smagfuld, men også praktisk, så der er plads til både store og små.
Priser og ledige perioder »