I Dueodde Feriepark finder du masser af aktiviteter som et dejligt fællesareal med bl.a. stor udendørs swimmingpool opvarmet i sæsonen fra 15/6 - 15/9. I fællesbygningen, som er åbnet ca. fra påske til efterårsferien, er der opvarmet swimmingpool, sauna og fitnessrum. Desuden findes der tørretumbler og vaskemaskine, som kan benyttes mod betaling. Udendørs findes tennisbane og legeplads med sandkasse, gynge, legetårn og legehus til børnene. Petanquebane til fri benyttelse. Rekvisitter til banerne skal medbringes.
I Dueodde Feriepark, som ligger nær de vidtstrakte sandstrande, finder du denne ferielejlighed, som fremstår pæn og velplejet med et lyst interiør. I stuen finder du lejlighedens sovepladser, som fordeler sig i en alkove og en dobbelt sovesofa. Derudover findes der en køkkenafdeling og et badeværelse.
Til lejligheden hører en terrasse, hvor du kan nyde solen og hygge med et lækkert måltid i det fri, som er tilberedt på grillen.
Priser og ledige perioder »