Denne store feriebolig ligger ved Dueodde - ganske nær Jomfrugårdsstranden, hvor enhver der elsker sand, sol og badeture vil elske at holde ferie. Her er der også gode muligheder for wind- og kitesurfing.
Huset er smagfuldt indrettet med øje for det praktiske, når man skal være mange sammen på ferie. Huset er ideelt for den store familie og der er mulighed for også at leje nabolejligheden, så der bliver plads til hele 18 personer. Der er således fælles vaskerum med vaskemaskine og tørretumbler til rådighed. Huset er beliggende på og omgivet af en stor og flot naturgrund. Her kan du nyde timer i det fri i rolige omgivelser, hvor der er fælles trampolin og gynge til fri benyttelse. En af de nærmeste naboer er en 18-hullers golfbane.
Huset er bl.a. indrettet med en nyere køkkenafdeling og to badeværelser. Seneste renovering af huset er sket i 2022. Fra husets stue er der direkte adgang til en stor træterrasse, som vender ud mod haven.
Priser og ledige perioder »