Lyst sommerhus med udendørs spabad og sauna beliggende tæt på Boeslum Strand. Huset er velindrettet med tre værelser og stort, lyst anneks, som naturligvis også er opvarmet, og har TV og toilet. Derfor egner huset sig til såvel 1 som 2 familier. Køkkenet ligger i åben forbindelse med stuen, så alle kan deltage i hyggen, når der skal laves mad eller spilles spil. Begge TV i huset har Chromecast og adgang til et stort antal tyske kanaler. Udendørs er der en fin terrasse med mulighed for at nyde solen og høre havets brusen. I spabadet kan I nyde det varme vand året rundt. Der er playstation, X-Box og gynge til børnenes underholdning. Haven egner sig også til udendørs leg og der er meget plads at spille på. Efter en spændende gåtur ved havet kan alle få varmen igen i saunaen. Udlejes ikke til ungdomsgrupper.
Priser og ledige perioder »