Ikke langt fra Lyngsbæk Strand ligger dette store sommerhus, som rummer alt det nødvendige til en god ferie. Der er en stor swimmingpool, spabad og sauna. Fra stuen kan I holde øje med poolen, da et stort glasparti adskiller poolrummet fra resten af sommerhuset. Det betyder, at I kan holde et vågent øje med børnene, mens de boltrer sig i det lune vand. Den store stue er samlingspunktet i sommerhuset. Der er dvd-afspiller og mange film til rådighed til hyggelige timer. Hvis den står på udendørs sjov og leg er der bl.a. fodboldmål og petanquebane. På terrassen er der muret grill, hvor bøfferne kan tilberedes. Stranden ligger i gåafstand fra sommerhuset og er en meget populær badestrand. Udlejes ikke til ungdomsgrupper.
Priser og ledige perioder »