Dette skønne og velholdte sommerhus har en attraktiv placering kun ca. 2 kilometer fra den fantastiske bymidte i Ebeltoft med brostensbelagte gader og mange butikker, ishuse og seværdigheder.
Sommerhuset fremstår lyst og indbydende med en rigtig god planløsning og er dermed et oplagt valg til f.eks. en familie med 2-3 børn eller sågar to familier, som ønsker at holde en ferie i disse dejlige omgivelser.
Husets hjerte er det særdeles store og flotte køkken/alrum og stue integreret i ét og med adgang til den dejlige terrasse, hvor der altid er mulighed for at finde en lækrog og nyde en god kop kaffe eller et glas vin. Sommerhuset ligger tilmed helt ugeneret på den store grund, og det er ret unikt på en så central beliggenhed tæt på Ebeltoft bymidte.
Fra sommerhuset er der ca. 1500 meter til den gode og børnevenlige sandstrand ved Vibæk strandvej, hvor hele familien kan bruge adskillige timer i vandet og på stranden.
Priser og ledige perioder »