Lejlighed beliggende få minutters gang fra den kilometerlange hvide sandstrand og med en populær pay and play golfbane som genbo. Lejligheden er funktionel indrettet med et godt køkken i åben forbindelse til stuen, som er indrettet med komfortable møbler og tv. Soveværelse med gode senge og godt med skabsplads. Fra stuen er der udgang til terrassen, hvor I kan nyde sommeraftenerne. I området er der tillige mulighed for et spil minigolf og tennis. Fanøs største by, Nordby, kan I opleve på en tur gennem byens gamle smalle gader, hvor de stråtækte Fanø-huse med deres skønne haver ligger side om side med hyggelige cafer, spændende butikker og gallerier. Om sommeren kan I endda komme rundt i byen med hestevogn. En færgetur på blot 12 minutter, der ligger Danmarks femte største by, Esbjerg. I Esbjerg kan I opleve et fiskerimuseum som bestemt er et besøg værd, det store vandland Svømmestadion Danmark eller måske en koncert i Esbjerg Musikhus, tegnet af den verdenskendte arkitekt Utzon.
Priser og ledige perioder »