Søger du et fristed, hvor du blot vil nyde roen og den fantastiske natur? Et sted hvor du ikke skal tænke på at slå græs eller ordne have, men blot kan slappe af? Så er der her en unik mulighed.
Dette velholdte sommerhus er beliggende i naturskønne Gedser 15 min. fra Marielyst og mindre end 200 m fra stranden, hvor der er mulighed for at bade fra en badebro. Der ligger ligeledes en hyggelig lystbådehavn 100 m fra huset, hvor der bl.a. findes en dejlig restaurant samt dejlige rekreative områder. Der er adgang til minigolf samt fælles tennisbane og til de mindste feriegæster er der fælles legeplads med sandkasse, gynger og legehus til rådighed.
Huset er indrettet med to soveværelser ét med to gode enkeltsenge samt udgang til stor balkon, samt ét værelse med to mindre enkeltsenge ca. 180 cm i længen. Derudover findes der en sovesofa i husets opholdsstue. Nydeligt badeværelse med særskilt bruseniche og gulvvarme samt et lille ovenlysvindue, der sikrer et godt lys og god udluftning.
I huset findes også et mindre køkken, der udover fantastisk havudsigt fra køkkenvinduet, indeholder miniovn, to induktionskogeplader og køleskab med lille fryseboks. I forbindelse med husets stue findes en hyggelig spiseplads.
På begge sider af huset findes der indhegnede fliseterrasser. Fra den lille terrasse samt fra husets altan er der mulighed for at nyde den smukke solnedgang over havet.
Der er installeret varmepumpe, og huset kan derfor anvendes hele året rundt.
Priser og ledige perioder »