Dette dejlige sommerhus er beliggende i det attraktive ferieområde ved Grenaa Strand. Fra sommerhuset er der blot 300 meter til den brede sandstrand, hvor man kan tilbringe mange skønne timer. Her er tale om en strand udover det sædvanlige bl.a. på grund af bredden på stranden og det klitagtige miljø, som man vandrer igennem på vej ned til havet.
Sommerhuset, som fremstår i fin stand og med en god indretning, er løbende moderniseret, senest i 2024. Huset har et boligareal på 80 m2. Dette gør, at huset er rummeligt og med god plads til f.eks. en familie med 2-3 børn eller et par, der ønsker at nyde en ferie i disse fine omgivelser. Det er tilmed muligt at medbringe familiens firbenede ven, så mulighederne er mange i dette dejlige sommerhus.
Sommerhuset har et skønt terrasseareal på flere sider af huset. Herudover er beliggenheden ganske ugeneret og med en have, som er oplagt til boldspil og leg for børn. Her er det helt oplagt at sidde og nyde roen med et glas vin eller en god kop kaffe.
Indenfor en afstand af ca. 1500 meter ligger Grenaa centrum, som har et godt udvalg af restauranter og butikker m.m.
Priser og ledige perioder »