Dette dejlige sommerhus er beliggende i det attraktive ferieområde ved Grenaa Strand. Fra sommerhuset er der blot ca. 350 meter til den brede sandstrand, hvor man kan tilbringe mange skønne timer. Her er tale om en strand udover det sædvanlige bl.a. på grund af bredden på stranden og det klitagtige miljø, som man vandrer igennem på vej ned til havet.
Sommerhuset fremstår i fin stand, lyst og moderne og med en god indretning. Husets hjerte foruden naturligvis den skønne og store swimmingpool er det store åbne køkken/alrum, der ligger i åben forbindelse med stuen, hvor hele familien kan samles og hygge sig, og hvorfra der er direkte adgang til terrasserne. Huset har et boligareal på 140 m2, som gør det rummeligt med god plads til f.eks. én familie med 2-3 børn eller sågar to familier, som ønsker at nyde ferien i disse fine omgivelser. Det er endda tilladt at medbringe familiens firbenede ven.
Swimmingpoolen er et sandt mekka for hele familien, og her kan bruges utallige timer på hygge og sjov. Swimmingpoolen er helt optimalt placeret i huset, da den grænser op til køkken/alrummet med store vinduer, således voksne altid kan have et overblik over børnene.
Der findes skønne terrasser på flere sider af huset, hvor man kan sidde i helt ugenerte omgivelser og nyde stilheden og de smukke omgivelser med et glas god vin eller en kop kaffe. Tilmed er den ene terrasse overdækket, således de skønne sommeraftener kan forlænges.
Indenfor en afstand af ca. 1500 meter ligger Grenaa centrum, som har et godt udvalg af restauranter og butikker m.m.
Priser og ledige perioder »