Det charmerende hus fremstår lyst, moderne og velholdt efter en gennemgribende renovering i 2019. Samtidig er de oprindelige detaljer bevaret, hvilket giver boligen en helt særlig atmosfære.
Husets naturlige samlingspunkt er det store, åbne køkken-alrum, som ligger i direkte forbindelse med stuen. Her er der plads til, at hele familien kan samles om måltider, hyggelige stunder og feriens mange oplevelser. Fra opholdsrummene er der direkte adgang til de dejlige terrasser og haven.
Med sine 186 m fordelt på tre plan tilbyder huset masser af plads til både den større familie eller to mindre familier, som ønsker at holde ferie sammen. Familiens firbenede venner er naturligvis også velkomne.
En have ud over det sædvanlige
Den sydvendte have er et kapitel for sig selv. Her finder du flere hyggelige terrasser og skønne opholdssteder, hvor du kan nyde solen og de fredelige omgivelser.
En af terrasserne ligger helt ude ved åen og giver en helt særlig naturoplevelse. Her kan du være heldig at høre rørsangerens karakteristiske sang, få øje på en farvestrålende isfugl eller måske endda se en nysgerrig sæl kigge forbi.
Tæt på by, havn og oplevelser
Indkøbsmuligheder findes lige i nærheden med en Spar-butik kun 350 meter fra huset og en Rema 1000 cirka 650 meter væk. Området byder desuden på en populær grøntforretning med lokale råvarer, fiskebutik, keramikcafé lige overfor huset samt flere restauranter ved havnen og marinaen.
For familiens yngste ligger der en legeplads blot 100 meter fra huset.
Grenaa centrum ligger inden for 2,5 kilometer og byder på et godt udvalg af butikker, restauranter og hyggelige caféer. Golfspillere kan glæde sig over, at nærmeste golfbane kun ligger 4 kilometer væk.
Sovepladser
Sommerhuset har plads til 7 personer samt ét barn op til 3 år.
Der er i alt tre soveværelser, og én af sovepladserne er særligt velegnet til et større barn mellem 4 og 11 år. Derudover kan den hyggelige udestue benyttes som ekstra soveplads med sovesofa et helt særligt sted for dem, der ønsker følelsen af næsten at sove midt i naturen.
Sovepladserne i huset fordeler sig på:
4 sovepladser i dobbeltsenge.
1 soveplads i enkeltseng.
2 sovepladser i sovesofa dobbelt.
Derudover er der 1 stk. barne/baby seng.
Køkkenet er udstyret med
Et køleskab.
En fryser med kapacitet på 40 liter.
Der er 4 induktionskogeplader
Varmluftovn, mikrobølgeovn, Airfryer og opvaskemaskine.
Én barnestol til den mindste.
Det er tilladt at medbringe 2 husdyr.
Der er 2 badeværelser med toilet og bruseniche.
I stuen findes ét Smart-TV med TV via internet. Der er 1-3 danske kanaler. Der er trådløst internet til rådighed.
Bilparkering
Parkering til én bil i indkørslen, dertil parkering på gaden foran huset.
Priser og ledige perioder »