Dette sommerhus med hyggelig atmosfære ligger på en lukket vej tæt på Kattegat, Hou centrum og det hyggelige havnemiljø. Det veludstyrede, åbne køkken er i forbindelse med spiseplads og stuen med brændeovn, som er husets eneste varmekilde. Hele indretningen er holdt i lyse og behagelige farver og her oser af hygge. De to soveværelser er godt indrettet med skabsplads. Dog er der gennemgang gennem det ene for at komme til det andet. Rummeligt badeværelse med bruser og gulvvarme. Fra stuen er der adgang til den store, overdækkede terrasse, hvor der er masser af muligheder for grill og hygge om aftenen. På den store naturgrund er der god plads til leg, spil, bålsted og bare at nyde livet.
Priser og ledige perioder »