Skønt sommerhus beliggende i rolige omgivelser tæt ved både Kattegat og Randers fjord. Udbyhøj Lystbådehavn ligger i gåafstand til sommerhuset, og her er der oplevelser for hele familien. Havnen ligger naturskønt ved mundingen af Randers fjord og er en del af Naturpark Randers Fjord. I havnens grejbase er det muligt at låne udstyr som krabbefangere, fiskenet, kikkerter og stereolupper. Det er også muligt at leje SUP boards eller kajakker og tage en tur på fjorden eller bare ligge og slikke sol på sandstranden ved fjorden.
Priser og ledige perioder »