Velkommen til dette dejlige sommerhus i Hejlsminde.
Her får I 94 m fordelt mellem selve sommerhuset og et nyt, rummeligt anneks. Sommerhuset rummer to soveværelser, det ene med dobbeltseng og det andet med en enkeltseng, samt et stort køkken-alrum, hvor hele familien kan samles. I huset finder I desuden tre SMART TV, så der er rig mulighed for underholdning indendørs.
Udelivet er noget helt særligt ved dette sommerhus. Annekset, vildmarksbadet og den flotte udesauna er placeret på grundens højeste punkt med udsigt til vandet. Hele wellnessområdet er omgivet af en skøn terrasse, der indbyder til hygge og samvær. Her kan I nyde en aften i det varme vildmarksbad under stjernehimlen eller slappe af i saunaen med panoramaudsigt.
For børnene er der masser af muligheder for leg og sjov. På den store græsplæne findes både trampolin og forskellige havespil, mens annekset byder på endnu flere aktiviteter. Her er der et mindre spillebord med billard og bordtennis, et dartbræt samt en Nintendo Wii, så både store og små kan få timevis af underholdning.
Med den korte afstand til stranden i Hejlsminde er det oplagt at tage en tur til vandet, som er både børnevenligt og indbyder til badning. Langs stranden finder I flere badebroer, og I kan tage en hyggelig gåtur til havnen, hvor der både er iskiosk, grill og gode restauranter.
Priser og ledige perioder »