I det dejlige sommerhusområde Hejlsminde finder du dette charmerende og rummelige sommerhus, hvor du fra både huset og terrassen kan nyde den smukke udsigt til vandet.
Huset er indrettet med et lyst og indbydende køkken-alrum med tre gode soveværelser, og her er rammerne skabt for både samvær og afslapning. Udenfor venter både overdækkede og åbne terrasser, som næsten omkranser hele huset, så du kan nyde udelivet fra de tidlige morgentimer til de sene aftener, hvor bålfadet kan tændes og skabe en helt særlig stemning.
Som udgangspunkt for dit ophold giver sommerhuset jer let adgang til et væld af oplevelser i nærområdet. Tag en tur til Kolding og oplev byens rige shopping- og kulturliv, besøg Legoland i Billund, eller oplev den af UNESCO anerkendte by Christiansfeld, som især er kendt for sine berømte honningkager. Stranden i Hejlsminde er børnevenlig og indbyder til gåture i det hvide sand, hvor du også finder flere badebroer. Gå en tur mod syd langs vandet til marinaen, hvor der venter restauranter, grill og isbar en oplevelse, der næsten er et must under opholdet.
Priser og ledige perioder »