Dette højtbeliggende sommerhus i Hejlsminde byder på en dejlig udsigt til vandet og et vildmarkskar i haven - perfekt til afslapning under stjernehimlen. Med under 75 meter til den børnevenlige strand er der gode muligheder for at tage en frisk dukkert eller nyde en gåtur langs kysten.
Huset er indrettet med to soveværelser, placeret i hver sin ende af huset, og som en ekstra mulighed findes der et rummeligt anneks med to sovepladser. Sommerhuset blev renoveret i 2018 og fremstår lyst og moderne med nyt køkken og stue fordelt på 61 veludnyttede kvadratmeter samt en hyggelig udestue på 15 kvadratmeter.
Der findes Chromecast, så du nemt kan streame dit yndlingsprogram, samt en stor TV-pakke med både danske og tyske kanaler.
Nyd udelivet på husets terrasser her er der mulighed for at nyde morgenkaffen, frokosten eller aftensmaden på forskellige steder alt efter solens placering. Den ene terrasse ligger højt på grunden og byder på en enestående udsigt over Lillebælt. Vildmarkskaret er klar til brug køb brænde direkte hos husejeren, tænd op, vent på at vandet bliver varmt og læn dig tilbage med et glas bobler, mens du nyder roen.
I Hejlsminde kan du opleve fiskerbådene sejle ind og ud af havnen, se de mange lystbåde eller besøge en tro kopi af et gammelt vikingeskib.
Her er rammerne sat for en ferie fyldt med både afslapning og gode oplevelser.
Priser og ledige perioder »