Til sommeren 2026 står dette eksklusive sommerhus i Hejlsminde klar til at byde gæster velkommen til en ferieoplevelse ud over det sædvanlige. Sommerhuset er opført i materialer fra den absolut øverste kvalitetsmæssige hylde, og både inde og ude er rammerne ganske enkelt imponerende. Huset byder indenfor i et stort og lyst køkken-alrum, hvor de store glaspartier mod syd giver et fantastisk lysindfald samt en skøn udsigt til haven og vandet ved Hejlsminde. Ovenlysvinduerne bidrager yderligere til den eksklusive atmosfære, mens den flotte murstensvæg midt i rummet tilfører karakter og varme. Her finder I også en bioethanolpejs, som skaber en hyggelig stemning på kølige aftener og indbyder til afslapning efter dagens oplevelser.
De fantastiske rammer fortsætter udenfor, hvor store terrasser omkranser en stor del af huset. Fra køkken-alrummet er der direkte adgang til en rummelig overdækket terrasse, som gør det muligt at nyde udelivet i al slags vejr. For enden af terrassen finder I husets udendørs spa, hvor I kan læne jer tilbage og nyde et glas bobler under stjernehimlen på en lun sommeraften. Til familiens yngste er der også tænkt på de bedste rammer med et hyggeligt legeområde med gynge, rutsjebane og sandkasse.
Den korte afstand til stranden gør det oplagt at pakke badetøj og solcreme. Stranden ved Hejlsminde er kendt for sit rolige og børnevenlige badevand, og de lange sandstrande indbyder til afslappende gåture langs vandkanten. Efter en dag fyldt med strandliv og frisk havluft er det ekstra skønt at vende tilbage til sommerhuset og lade kroppen slappe af i den varme udendørs spa.
Priser og ledige perioder »