Hyggeligt sommerhus i naturskønne omgivelser ro, natur og ægte feriestemning
Midt i skov og plantage finder I dette stemningsfulde sommerhus, hvor roen og naturen er i centrum. Her er de perfekte rammer for en afslappende ferie med tid til nærvær og fordybelse.
Sommerhuset har plads til 6 personer og fremstår lyst, velholdt og hyggelig. Her kan I nyde morgenkaffen på den store terrasse, tilberede aftensmaden på grillen og samles omkring bålstedet, når aftenen falder på. Med både brændeovn og energivenlig varmepumpe er huset velegnet til ophold året rundt.
Indretningen byder på tre soveværelser med i alt seks sovepladser samt barneseng og barnestol til de mindste. Køkkenet er moderne og fuldt udstyret med induktionskogeplader, varmluftovn, mikrobølgeovn og opvaskemaskine.
Badeværelset er indrettet med bruseniche med rainshower, behagelig gulvvarme samt kombineret vaskemaskine og tørretumbler. Derudover er et ekstra gæstetoilet.
Når der skal slappes af indendørs, er der Smart-TV, Chromecast og More TV med danske, svenske, norske, engelske og tyske TV-kanaler. Desuden er der Playstation 3, trådløst internet og i skabene adskillige brætspil - perfekt til hyggelige aftener.
Bemærk, at huset er røgfrit og husdyr ikke er tilladt.
Boligen er på 88 m, opført i 2009 og renoveret i 2016. Den rummelige naturgrund på 2.505 m giver masser af plads til leg, afslapning og privatliv, samt parkering. Der er kun 600 meter til havet og 2 km til fjorden ideelt for gåture, badeture og naturoplevelser. Indkøb findes ca. 5 km væk.
Priser og ledige perioder »