Med en skøn beliggenhed midt i Højer ved Vadehavet finder I dette charmerende byhus. Sommerhuset er fra 1870 men er løbende renoveret og fremstår pænt og nydeligt. Der er en dejlig lukket gårdhave hvor der er grill og havemøbler til rådighed. hvor man kan nyde is eller en kold sodavand fra købmanden, som ligger bare 50 m fra huset. I stueplan er der bryggers med vaskemaskine og tørretumbler, opholdsstue med tv og brændeovn, spisestue, pænt køkken med opvaskemaskine samt badeværelse med bruseniche og et stort soverum med direkte udgang til gårdhaven. 1. sal består af et stort repos hvor der kan redes op til to personer, to soveværelser med henholdsvis en dobbeltseng og to enkeltsenge, samt husets andet badeværelse. I og omkring Højer er der flere restauranter og små butikker samt en del gallerier der absolut er et besøg værd. Forår og efterår er der god mulighed for at opleve det storslåede naturfænomen sort sol, hvor tusindvis af stære giver opvisninger i luftakrobatik, og danser solen sort, lige inden de går til ro for natten. Hele området er en drøm for ornitologer, som har et stort fugleliv at studere her. Udlejes ikke til ungdomsgrupper.
Priser og ledige perioder »