Velkommen til dette lækre sommerhus I naturskønne omgivelser ved Limfjorden. Huset har plads til 18 personer, og danner de bedste rammer for en god ferie på tværs af familier. Sommerhuset ligger blot en gåtur fra stranden og kan tillige prale af et væld af spilaktiviteter og bademuligheder både indendørs og udendørs. Sjov, hygge og leg er altså 3 ting, som I er sikret her
Sommerhuset indeholder 7 soveværelser fordelt på to forskellige soveafdelinger, hvor der derudover også findes en hems, hvorpå der er plads til 4 personer og disse sovepladser er ofte et hit blandt de yngre gæster. I hver af de to soveafdelinger finder I et badeværelse det sidste badeværelse findes i pool afdelingen.
Det er ingen sag at stå for madlavningen i huset her Huset er udstyret med et XL-køkken, og I finder derfor både to opvaskemaskiner, to ovne, to vaske, ekstra komfurplads og køle/fryseskabe. På den måde er man sikker på, at madlavningen aldrig bliver en sur tjans på ferien, og masser tid kan derfor bruges i sofaen foran brændeovnen i opholdsstuen bagefter.
Når der skal brændes energi af, er der god mulighed for dette i sommerhusets store pool med dertilhørende vandrutsjebane. Er der omvendt behov for ren afslapning, kan en varm stund nydes I saunaen.
Badeoplevelserne fortsætter udendørs, hvor en lun dukkert kan tages i udespaen på terrassen, hvor i også finder sommerhusets udebruser.
Er man ikke den helt store vandhund, er sommerhuset fyldt op med et væld af andre aktiviteter. Bordfodbold, billard, bordtennis og dart er alle spil der kan findes i aktivitetsrummet og her kan I dyste løs imod hinanden. Efter en masse leg og sjov kan de voksne slappe af i baren ovre i den ene ende af aktivitetsrummet, imens de andre kan tage et spil på PlayStation 4 i sofaen.
Udendørs er husets faciliteter lige så lækre, som de er indendørs. I haven findes en trampolin, sandkasse og gynge. Terrassen er udstyret med både havemøbler, grill og er delvist overdækket, så aftenerne kan nydes ude, selv hvis vejret ikke oser af sommer.
Bemærk venligst, at enkelte udendørs fotos er demofotos fra et lignende sommerhus.