Dette ældre sommerhus er beliggende ganske ugeneret på en dejlig naturgrund i rolige og skønne omgivelser. Sommerhuset ligger ud til Kattegats smukke kyststrækning imellem feriebyerne Hou og Hals. Fra sommerhuset er der blot ca. 600 meter til havet og den gode badestrand, hvor der kan bruges adskillige timer på den smukke strand.
Sommerhuset er funktionelt og passer rigtig fint til f.eks. en familie. Det er helt oplagt at medbringe hund, da den ugenerte grund er indhegnet. Her findes tilmed et fint terrasseareal, der også delvist er overdækket, og som kan forlænge de skønne sommeraftener.
Priser og ledige perioder »