Charmerende og velindrettet sommerhus i det eftertragtede Hummingen med masser af privatliv.
Velkommen til dette hyggelige og indbydende sommerhus på 85 m, beliggende i den populære sommehusudstykning Hummingen. Huset ligger dejligt tilbagetrukket på grunden, hvilket sikrer masser af ro og privatliv ideelt til afslapning væk fra hverdagens stress og jag.
Huset fremstår lyst og indbydende med klassisk sommerhusstemning. Det naturlige samlingspunkt er det åbne opholdsrum, hvor køkken og stue smelter sammen i ét. Her er en behagelig loftshøjde med lyse trælofter og et flot lysindfald fra de store vinduespartier, som samtidig giver direkte adgang til terrassen. Fra stuen er der kig til den grønne have, hvilket skaber en skøn forbindelse mellem ude og inde.
Planløsningen er funktionel med hele tre gode værelser, hvilket giver plads til både familie og gæster. Derudover er der et badeværelse med vaskemaskine.
Udendørs venter en dejlig, solrig terrasse, hvor sommerdagene kan nydes i fulde drag. Den store, ugenerede grund er omkranset af bevoksning og træer, som skaber en grøn oase med gode muligheder for læ samt både sol- og skyggemuligheder.
Alt i alt et skønt sommerhus i rolige og naturskønne omgivelser perfekt til både afslapning og samvær med familie og venner.
Priser og ledige perioder »