Sommerhus med spabad og sauna samt fantastisk havudsigt fra første række over Aarhusbugten. Flot og nutidigt sommerhus på dejlig strandgrund og kun ca. 200 m fra Skødshoved. Huset har tre værelser, et dejligt stort køkken/alrum i åben forbindelse med stuen, hvorfra udsigten kan nydes og hyggen kan sprede sig. På den store, delvist overdækkede terrasse kan I nyde solen og udsigten. I badeværelset finder I sauna til seks personer og spabad til to personer. Der er indbygget Chromecast i fjernsynet. Carport til to biler og et bryggers med både vaskemaskine og tørretumbler. Nyd Nationalpark Mols Bjerge i den umiddelbare nærhed med alle dens udendørsaktiviteter eller måske noget kulturliv i Aarhus. Dette hus er på mange måder et rigtigt godt valg til en god ferie. Udlejes ikke til ungdomsgrupper.
Priser og ledige perioder »