Sommerhus med spabad og sauna, 2 badeværelser, 3 værelser, hems, super køkken, stor stue med brændeovn og direkte udgang til stor terrasse, hvor der er installeret terrassevarmere. Alt i møbler og inventar som I måtte kunne forvente i et velfungerende sommerhus. Til børnene er der weekendseng, højstol samt sandkasse. Der er gulvvarme i både stue og køkken. Der er Chromecast i huset, så I har mulighed for at streame egne tv-tjenester. Huset er beliggende på en 915 m178 stor naturgrund med græsplæne og træer i et roligt område med ca. 150 meter til børnevenlig strand. Familien kan også hygge sig med at lave snobrød og skumfiduser rundt om bålstedet i haven. Mange aktiviteter og oplevelsesmuligheder bl.a. 18-hullers golfbane, 9-hullers pay and play, tennis, windsurfing, minigolf, bowling, fiskeri, naturlegeplads og ikke mindst Kystoplevelsescenteret og JyllandsAkvariet i Thyborøn, som med garanti vil være en oplevelse for hele familien. En tur langs strandvejen ind til Lemvig by med de mange små hyggelige butikker, museer, kirke og øvrige seværdigheder som en lille charmerende havneby kan byde på med maritime oplevelser på havnen, gågade tværs gennem byen, cafeer, restauranter og meget- meget mere. I har desuden gratis adgang til Lemvig Svømmehal. Om sommeren er der mulighed for indkøb og restaurant besøg ca. 500 m fra huset.
Priser og ledige perioder »