Skønt og velholdt sommerhus beliggende helt ugeneret i naturskønne og rolige omgivelser. Sommerhuset ligger på en fantastisk naturgrund på hele 5030 m2 hvor der er masser af plads at boltre sig på for børn i alle aldre. Indvendig fremstår huset lyst og med en god planløsning, som passer godt til f.eks. en familie med børn.
Her findes et skønt badeværelse med både spabad og sauna. Fra den lyse stue kan man træde ud på den overdækkede terrasse og i høj grad fornemme den dejlige natur. Her findes også et terrasseareal uden overdækning således der er mulighed for at nyde solen. Indenfor ca. 10 kilometer nås Sæby, som specielt i sommerhalvåret er en fantastisk ferieby med en meget hyggelig bymidte samt et havnemiljø med flere restauranter.
Priser og ledige perioder »