Dette dejlige og velholdte sommerhus er beliggende i det attraktive og naturskønne ferieområde ved Mørkholt ud til Lillebælts smukke kyststrækning. Fra sommerhuset er der blot ca. 300 meter til vandet. Herfra kan man gå en skøn tur langs vandet og hvor man også passerer Hvidbjerg Klit, hvis man går i retning af Høll, som grænser op til Mørkholt. Her findes Fladstranden som er områdets bedste og mest børnevenlige sandstrand. Et oplagt sted hvor familien også kan bruge adskillige timer på at hygge sig i vandkanten og nyde de skønne omgivelser.
Indvendigt fremstår feriehuset lyst og moderne med en rigtig god planløsning, så boligen er oplagt til f.eks. en familie med 2-3 børn og med mulighed for at tage f.eks. bedsteforældre med på ferie. Ellers er huset også oplagt til blot et par, som ønsker at tage hunden med på ferie. Sommerhuset er løbende renoveret og senest i 2021. Den skønne have er et herligt sted at opholde sig. Grunden er dejlig ugeneret, og her er god plads til, at børn kan boltre sig på den skønne naturgrund.
Sommerhuset har et fantastisk terrasseareal, som er fuldstændig ugeneret. Herfra kan stilheden nydes i fulde drag, og der er altid mulighed for at finde en fin lækrog. Ferieområdet indbyder til gåture i den dejlige natur, og en særlig oplevelse er et besøg på Hvidbjerg Klit, som ligger blot ca. 600 meter fra sommerhuset. Området byder også på et ishus og kaffested.
Indenfor 30-60 min. i bil nås diverse store seværdigheder såsom Legoland, Givskud Zoo og Odense Zoo. Ydermere findes Madsby Legepark i Fredericia, hvor familien kan hygge sig med mange forskellige aktiviteter, og her er også mulighed for at opleve forskellige dyr.
Priser og ledige perioder »