Dette dejlige og velindrettede sommerhus har en virkelig skøn beliggenhed i det attraktive og naturskønne ferieområde ved Mørkholt - ud til Lillebælts smukke kyststrækning.
Huset ligger cirka 200 meter fra vandet, som kan skimtes både fra terrassen og fra stuen. Inden for ca. 400 meter finder du Hvidbjerg Klit, der byder på en smuk naturoplevelse. I Høll, som ligger i forlængelse af Mørkholt, ligger Fladstranden områdets bedste og mest børnevenlige sandstrand. Her kan hele familien tilbringe mange hyggelige timer ved vandkanten og nyde de skønne omgivelser.
Indvendigt fremstår huset i perfekt stand, da det er opført i 2024 og har en rigtig god og funktionel planløsning. Det gør det ideelt til eksempelvis en familie med 23 børn eller et par, der ønsker at holde ferie i disse fantastiske omgivelser.
Husets naturlige samlingspunkt er det skønne, åbne køkken-alrum, som er integreret med stuen og har direkte adgang til den dejlige terrasse, der også er delvist overdækket. Her er der altid mulighed for at finde en lækrog og nyde roen samt de smukke omgivelser på den skønne og ugenerte grund.
Indenfor 30-60 min. i bil nås diverse seværdigheder som Legoland, Givskud Zoo og Odense Zoo. Ydermere findes Madsby Legepark i Fredericia, hvor familien kan hygge sig med mange forskellige aktiviteter, og her er også mulighed for at opleve forskellige dyr.
Priser og ledige perioder »