Et dejligt, lyst indrettet feriehus i det populære ferieområde Mosegården. Huset ligger som et af de bagerste og dermed de højest beliggende huse i området, hvorfor udsigten udover det sydfynske øhav er helt fantastisk fra såvel huset som fra terrassen og helt specielt fra altanen på 1.sal.
Dette hus adskiller sig fra de fleste andre huse i området ved, at 1.salen er udbygget, så stuen deroppe er dobbelt så stor som oprindeligt. Dette betyder, at man helt naturligt vil tilbringe en stor del af tiden i lige netop denne stue, hvorfra der er den skønneste udsigt.
På fællesområdet er der en stor legeplads, og om sommeren er der opsat fælles badebro ved stranden.
Priser og ledige perioder »