Dette skønne sommerhus er beliggende i Lumsås ved Sejerø Bugt - kun 425 meter fra en fantastisk flot og børnevenlig sandstrand. Huset ligger på en 1.576 m2 stor grund i et roligt sommerhusområde - omgivet af pæn natur.
Huset er renoveret i 2025 og fremstår lyst og moderne. Husets hjerte er det store køkken-alrum, som ligger i åben forbindelse med stuen. Herfra er der udgang til den overdækkede terrasse og den store have, som indbyder til boldspil og leg med børnene.
Der findes 3 soveværelser med hver 2 sovepladser samt 2 badeværelser, begge med bruseniche og gulvvarme. Der er også vaskemaskine til rådighed. Huset opvarmes energivenligt med luft-til-luft varmepumpe. Der er lademulighed for el-biler.
Huser er beliggende i et dejligt sommerhusområde ved Sejerø Bugt, som er omgivet af den skønneste natur. Der er rig mulighed for gode vandre- og cykelture samt vandsport. Området byder også på rigtig gode fiskemuligheder blandt andet ved Sjællands Odde og i Isefjord.
Nærmeste supermarked ligger 1800 meter fra huset. Nykøbing Sj. og Rørvig ligger i kort køreafstand fra sommerhuset og byder på hyggelige bymiljøer og havnestemning med masser af sommerstemning i sommerhalvåret. Her er der mulighed for at hygge sig på cafeer og restauranter, shoppe og handle ind. Besøg også Havnebyen på Sjællands Odde og oplev den vilde og barske natur. Med børn er forlystelsesparken Sommerland Sjælland et oplagt udflugtsmål. I køreafstand ligger også Anneberg Kulturpark med et hav af forskellige kulturelle tilbud. Tag også på en udflugt til København eller færgen til Århus og oplev storbyernes mange seværdigheder og attraktioner.
Priser og ledige perioder »