Dette hyggelige sommerhus er roligt beliggende for enden af en lukket vej og med kun 350 meter til stranden ved Sejerø Bugt.
Huset indeholder et dejligt køkkenalrum i forbindelse med stuen. Herfra er der udgang til et stort terrasseareal, hvor en større del er overdækket. Her er rig mulighed for at nyde solen og finde skygge og læ og nyde de lange sommeraftener. Fra køkkenet er der desuden en terrassedør ud til de to annekser. Det største af de 2 annekser er opført i 2025. I begge annekser er der 2 sovepladser i dobbeltsenge.
Huset opvarmes energivenligst med luft-til-luft varmepumpe. I annekserne er der el-radiatorer.
I haven er der rig mulighed for leg og boldspil med børnene. Der er sandkasse og bålsted.
Der er kun 350 meter til stranden mod syd, hvor der er badebro, og kun 850 meter til den nordvendte kyst mod Kattegat. Området byder på masser af skøn og vild natur med rig mulighed for gå- og cykelture, at sejle kajak, undervandsjagt og fiskeri. Området er et mekka for naturelskere og lystfiskere.
Besøg de hyggelige havne i området som Havnebyen på Sjællands Odde eller havnene i Nykøbing Sj. eller Rørvig, hvor der er en hyggelig havnestemning samt spisesteder og mulighed for indkøb. Besøg også de mange fantastiske sandstrande i Odsherred, som hører til blandt Danmarks bedste og mest børnevenlige.
Med børn er forlystelsesparken Sommerland Sjælland oplagte udflugtsmål. I køreafstand ligger også Anneberg Kulturpark med et hav af forskellige kulturelle tilbud. Fra huset er der kun 1 time og 30 minutters kørsel til København med mulighed for at opleve hovedstadens mange seværdigheder og attraktioner. Der er færgeforbindelse til Århus med mulighed for at opleve byen på en dagsudflugt og fra Rørvig er der færge til Hundested.
Priser og ledige perioder »