Dette hyggelige sommerhus er beliggende i gåafstand til en af Danmarks bedste og mest børnevenlige badestrande, og vejen derned fører forbi Rørvig Sandflugtplantage, hvor der er et stort stisystem, som indbyder til gå-, løbe- og cykelture. Huset har Lyngkroen, som er en populær restaurant, som nabo, og i kort gåafstand er et velassorteret supermarked. Derudover er det muligt at nå Nykøbing Sj. og Rørvig samt naturperler som Dybesø, Korshage og Skansehage og naturreservatet Hov Vig på cykel. Du har altså alt, hvad du skal bruge indenfor gå- eller cykelafstand og kan lade bilen stå.
Sommerhuset er lyst og indbydende med loft til kip og med et stort sydvendt vinduesparti mod haven. Køkken, spiseplads og stue er ud i ét. Der er udgang til terrasseområdet fra både køkkenet og stuen. Der er to gode soveværelser med hver 2 sovepladser og et dejligt badeværelse med bruseniche, gulvvarme og vaskemaskine. Huset opvarmes energivenligt med luft-til-luft varmepumpe og i soveværelserne er der desuden el-radiatorer.
Sommeren kan nydes på den gode træterrasse eller i haven, hvor der god plads til leg med børnene. Huset er et godt udgangspunkt for at besøge Rørvig og Nykøbing Sj. med cafeer, restauranter, butikker og begge steder er der hyggelige havnemiljøer med masser af sommerstemning. Med børn er forlystelsesparken Sommerland Sjælland et oplagt udflugtsmål. I køreafstand ligger også Anneberg Kulturpark med et hav af forskellige kulturelle tilbud. Tag også på en udflugt til København og oplev hovedstadens mange seværdigheder og attraktioner eller tag færgen fra Rørvig til Hundested.
Bemærk:
Der må forventes lidt trafikstøj i dagtimerne. Specielt i højsæsonen.
Katte frabedes i huset.
Priser og ledige perioder »