I det skønne område i Kongsnæs ligger dette sommerhus kun ca. 400 meter fra Grønsund, hvor der er en mindre badestrand og badebro samt ca. 2 km til indkøbsmuligheder.
Sommerhuset er hyggeligt indrettet med åbent køkken kombineret med stuen, hvor der er hyggeligt hævet dobbeltseng. Der er et soveværelse i selve sommerhuset med en lille dobbeltseng 120x200, derudover hems med to madrasser. Fra terrassen er der adgang til det store anneks med yderligere to soveværelser og et badeværelse. Perfekt til gæster eller hvis familien vil dele sig lidt op.
Huset er let og hyggeligt indrettet med små fine detaljer overalt. Fra stuen kan I gå direkte ud på den overdækkede træterrasse og nyde solen i solvognen eller havemøblerne, og når der skal laves mad, kan I gøre det på kulgrillen. Huset ligger på en naturgrund på tæt ved Grønsund og der er plads til leg og hygge. På den skønne havegrund findes også et shelter samt en hyggelig bålplads.
Priser og ledige perioder »