Sommerhus med swimmingpool, spabad og sauna beliggende ca. 1200 m fra vandet ved Klegod. Husets poolafdeling indeholder både stor swimmingpool, vandrutschebane, svømmetræner, stort spabad og sauna med plads til 5 personer. Swimmingpoolen er på 18 m178 og med rutschebane til børnene. Der er også svømmetræner, så hele ugen kan I forbedre konditionen med daglige svømmetag kombineret med ren afslapning i spabadet og saunaen, som befinder sig i poolrummet. I aktivitetsrummet kan der spilles billard, bordfodbold, dart og bordtennis. Der er flere tv i forskellige afdelinger samt PlayStation og blu-ray dvd-afspiller. Personligt indrettet med moderne møblering. I det gennemtænkte køkken er der bl.a. stort køleskab, fryseskab, 2 komfurer, 2 ovne og 2 opvaskemaskiner, så madlavningen og den efterfølgende oprydning går som en leg. Spise/opholdsrum er smagfuldt indrettet med stereoanlæg med cd-afspiller, fladskærms-tv, dvd-afspiller, høj barnestol, sofaafdeling og brændeovn, hvis knitrende ild kan nydes til indendørs samvær. Husets 7 soveværelser har gode boksmadrasser, og derudover er der en stor og rummelig sovehems med 4 madrasser samt en aktivitets/legehems. Der er også barneseng. Huset er yderst rummeligt og veldimensioneret og bygget op omkring to separate soveafdelinger. Hver afdeling har et badeværelse, og der er et ekstra badeværelse i forbindelse med poolafdelingen. I alt tre badeværelser, der selvfølgelig alle har gulvvarme. Huset opvarmes i øvrigt med el-varme og energibesparende varmepumpe. I haven kan børnene hygge sig med gynge og sandkasse samt en stor trampolin benyttes på eget ansvar/forsikring. På den store terrasse kan I nyde solen og have hyggelige grillaftener. Afregning af forbrug, og depositum betales kontant på stedet til viceværten. Bemærk: Billeder er modelfotos fra lignende hus. Udlejes ikke til ungdomsgrupper.
Priser og ledige perioder »