I det naturskønne Bolilmark på Rømø ligger dette sommerhus med et hav af muligheder på en let kuperet naturgrund med lyng- og hedebevoksning. Sommerhuset byder på et væld af aktiviteter for store og små, da der forefindes et flot, lyst poolrum, udendørs vildmarksbad, en sauna samt et rummeligt aktivitetsrum med sofaarrangement og airhockey. Den rummelige stue ligger i åben forbindelse til et nyt og moderne køkken fra 2019. Her kan familien samles om maden eller hygge i den store sofa med TV eller spil for hele familien. Nyt i 2021 er der bygget til så der fra spisestuen nu er adgang til aktivitetsrummet og samtidig udsyn til poolområdet, til glæde for både børn og voksne. Omkring huset er anlagt en stor stenterrasse med spise- og loungeområde, ligesom det er her i også finder et dejligt vildmarksbad, der giver glæde i årets koldeste måneder. Alt i alt et velholdt og moderne hus med plads den større familie både inde og ude. Udlejes ikke til ungdomsgrupper.
Priser og ledige perioder »