Højt- og velbeliggende sommerhus renoveret i 2019 ved Eskov Strandpark med udsigt over Limfjorden, såvel inde som ude, bare ca. 100 meter fra vandet. Sommerhuset er praktisk indrettet med kombineret stue/køkken. Stuen har komfortabel møblement, radio, highspeed internet samt fladskærms-tv med Chromecast, så I kan streame egne TV-tjenester. Der er direkte adgang fra stuen til skøn terrasse med udsigt over fjorden. Der er brændeovn til en kølig sommeraften eller en efterårsaften med regn og rusk. Køkken med bl.a. keramisk komfur, opvaskemaskine, kaffemaskine, emhætte, køleskab med frostboks samt mikrobølgeovn. Huset er også energivenligt med varmepumpe og derved mulighed for lavere forbrug. Badeværelse med bruseniche og gulvvarme. Huset har 2 værelser, heraf 1 værelse med dobbeltseng samt 1 værelse med køjeseng med plads til 2-3 personer. Der er både overdækket samt åben terrasse, hvoraf den ene har udsigt over vandet, med gode havemøbler samt gasgrill, hvor I kan nyde aftensmaden, mens solen går ned over vandet. Udlejes ikke til ungdomsgrupper.
Priser og ledige perioder »