Dette hyggelige sommerhus med et skønt terrasseområde indbyder til afslapning og gode stunder. Her finder du både en stor, åben terrasse, hvor du kan nyde solen hele dagen, samt et dejligt overdækket område, perfekt til lange sommeraftener, uanset vejret. Det er det ideelle sted til grillhygge og afslapning med familie og venner i rolige omgivelser.
Huset er beliggende for enden af en lille blind vej og det er derfor sikkert for børn at færdes. Der er kun 400 meter til stranden hvor der er badebro
og der er kort afstand til det smukke, fredede naturområde Saltbæk Vig med en fantastisk natur og et rigt fugle- og dyreliv.
Sommerhuset er hyggeligt indrettet med et mindre køkken med spiseplads, som er kombineret med den hyggelige stue med sprossevinduer og udgang til terrassen.
Der er 2 soveværelser i hovedhuset, begge med dobbeltsenge. I det store anneks, som er forbundet til hovedhuset via det overdækkede terrasseområde, er der en dobbeltseng. Badeværelset er med bruseniche.
Hovedhuset opvarmes energivenligt med luft-til-luft varmepumpe og der er desuden brændeovn. Til opvarmning af annekset findes der en elradiator. Grunden er indhegnet med et 80 cm højt hegn.
Området og de landlige omgivelser byder på et rigt dyreliv, smukke vandreruter og fantastiske solnedgange over vandet. Kysten ved Saltbæk og Røsnæs byder på særdeles gode muligheder for gå- og cykelture, fiskeri og vandsport som havkajak, paddleboard og windsurfing.
Dette sommerhus er ideelt til dig, der ønsker fred, natur og ægte dansk sommeridyl tæt på vandet og med masser af muligheder for både afslapning og aktivitet.
Priser og ledige perioder »