I det attraktive og naturskønne ferieområde Rude Strand finder du dette skønne og rummelige sommerhus, som har en særdeles god beliggenhed på en stor, helt lukket naturgrund. Her er der fred og ro samt masser af plads til at nyde ferien i naturskønne omgivelser.
Sommerhuset er indrettet med fokus på komfort og fællesskab og egner sig perfekt til en familie med 2-3 børn. Der er også god plads til, at bedsteforældrene kan komme med på ferie. Den store naturgrund indbyder til boldspil, leg og udendørs aktiviteter, mens den dejlige, delvist overdækkede terrasse danner de perfekte rammer om afslappende stunder i det fri. Her kan I nyde måltider under åben himmel, lange sommeraftener og den rolige atmosfære.
Stranden ved Rude, som ligger blot 200 meter fra sommerhuset, er en god badestrand med den fineste hvide sandbund og flot klart vand. Stranden er børnevenlig, og hele familien kan hygge sig ved strandkanten i timevis. Du kan gå en tur langs vandet, og ved Saksild Strand findes der bl.a. et is- og kaffehus.
Fra Rude strand er der ikke langt til byen Odder, hvor der findes gode indkøbsmuligheder, butikker, restauranter m.m. Nærheden til Aarhus og de mange populære attraktioner, som Østjylland byder på, bør også nævnes.
Priser og ledige perioder »